torsdag den 5. juni 2014

Risnudelsalat

Let og lækker nudelsalat


4 personer

Ingredienser:
1 pk. Risnudler
400g. (i bælg) Edamamebønner
1 bundt. Radisser
200g. Rejer (frost)

Dressing:
ca. 1 tsk. Chilisovs
1 spsk. Soyasovs
2 spsk. Sød chilisovs
1 tsk. Citron
1-2 tsk. Østersovs

Fremgangsmåde:

Kog risnudlerne efter anvisningen på pakken, jeg koger gerne mine med lidt olie, så klistrer de ikke så meget.

I mellemtiden laver du dressingen, du tager alle ingredienserne og blander dem sammen, smag dig frem.
Når nudler er kolde (skyld dem under koldt vand i et dørslag) blander du det med dressingen.
bælg bønnerne (eller køb dem bælgede), skær radisserne i tynde skiver og tø rejerne. Bland bønner, radisser og rejer og krydrer med lidt salt.

Kom nudlerne på et fad, og fordel rejer, bønner og radisser over.

Lækker og nem salat, og så ser den rigtig flot og sommerfrisk ud, velbekomme. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar